Rosendahls Begravelsesforretning har rod i Nordsjælland, nærmere betegnet Birkerød og Hillerød. Siden starten i 1996 har Rosendahls Begravelse hjulpet tusindvis af familier med en smuk og mindeværdig afsked.
Vandstanden er normalt ikke noget bedemanden beskæftiger sig med, men da den er projekteret til at stige, kan det være at der i fremtiden vil bliver solgt flere søurner.
Siden 2010 har der været fokus på at nedbringe Co2, bæredygtighed og økologi, der hvor det kunne lade sig gøre. I starten var det urner der blev mere bæredygtige, mens kister stadig brugte en stor mængde Co2 – både i produktionen og når de skal kremeres.
De senere år er de nyeste kister blevet så bæredygtige at de nu kun belaster klimaet med 15% af den Co2 som de traditionelle kister udleder. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi kisten ikke længere indeholder så meget træ. De nyeste kister er lavet af papir, og er både opfundet og fremstillet i Danmark.
Siden 2020 har næsten alle områder af bedemandens arbejde handlet om at gøre livet – og døden – så bæredygtig som mulig.